Træning er medicin

Træning er medicin
Foto: Mikal Schlosser

Hård fysisk træning er vejen frem for patienter med Parkinsons sygdom. Det er budskabet fra 68-årige Christian, som vi har fanget under hans ophold på Sano Skælskør – et rehabiliteringscenter med speciale i Parkinsons sygdom. Det er ikke første gang, at Christian er på centeret, for han er overbevist om, at træning er helt afgørende for hans velbefindende.

Christian er i gang med et boost-ophold af en uges varighed. Et tilbud til patienter, som tidligere har været afsted på det mere omfattende to-ugers ophold på Sano i Skælskør. Han er overbevist om betydningen af opholdet:

- 30 procent af mit velbefindende skyldes medicin, 70 procent skyldes træning. Det er min erfaring, siger den tidligere maskinreparatør fra Holmegaard Glasværk.

Den daglige træning
Christian har været i gang med fysisk aktivitet, fra han fik stillet diagnosen i 2012. Fra starten af sit sygdomsforløb fik han besked på, at træning var meget vigtigt. I starten gik han 3 gange om ugen til vederlagsfri træning. Og 1 gang om måneden havde han 1 times træning alene sammen med sin fysioterapeut. Enetimen med fysio- terapeuten er siden sparet væk. Det er den vederlagsfri træning heldigvis ikke endnu.

Til dagligt træner Christian på Næstved Rygcenter. Træningen foregår på hold med 10-12 deltagere. 2 gange om ugen er det styrketræning i maskiner. Den sidste træning er på et særligt parkinson-hold.

Et boost i Skælskør
Noget af det, der i særlig grad har rykket Christian, er hans ophold på Sano i Skælskør. I løbet af opholdet træner han 60 procent af tiden. Christian starter selv dagen med lidt styrketræning. Derefter står den på morgengymnastik. Resten af dagen kan bestå af bokseinspireret træning, dans, generel puls- og styrketræning, stemme- og åndedrætstræning samt afspænding.

- De første par dage er lægmusklen virkelig levende. Det er meget hård fysisk træning. Man kan naturligvis ikke træne det samme derhjemme. Det er godt at komme herop og blive boostet. De her ophold gør virkelig noget godt for mig og min sygdom. Som min kone sagde, da jeg kom hjem efter to-ugers ophold ”Jeg har fået en 5-7 cm højere mand hjem”, kommer det fra den veltrænede patient.

Når den ikke står på træning, går tiden med undervisning og vejled- ning. Der er individuel rådgivning med en fysioterapeut, en ergoterapeut samt en sygeplejerske. Der er oplæg om livet med parkinson og rådgivning om fysisk aktivitet. Man får også nye træningsplaner. Det hele leveres af sundhedsprofessionelle fagfolk specialiseret i Parkinsons sygdom. Det har stort betydning for Christian, at man under opholdet får hjælp til alle slags symptomer, herunder stemmetræning:

- Min stemme er også påvirket. Jeg kan godt starte med at tale højt, men den reduceres hurtigt. Det er belastende i et selskab. Min stemme er blevet meget monoton. Samtidig skal man lede efter ordene. Derfor taber folk interessen for én. Og så lukker man af.

Udveksling af erfaringer
Fritiden under opholdet bliver brugt på socialt samvær, hvor Christian blandt andet udveksler erfaringer med andre mennesker med parkinson:

- Desuden er der det sociale, hvor vi taler sammen med andre patienter, der har nogle af de samme problemer. På dette hold er vi 5, der tidligere var på to-ugers opholdet, så vi kender hinanden og lukker op over for hinanden. Det er med til at gøre det meget attraktivt.

Christian har et godt råd til at andre mennesker med parkinson:

- En times træning om ugen er nærmest ligegyldigt. To til tre timer gør, at man kan holde sygdommen nogenlunde i ro, mens tre til fire timer gør, at man kan opnå forbedringer.